Time for a change | thoughts at the hairdresser

Tid til forandring

Min naturlige hårfarve er lysebrun, og i de sidste to år har jeg haft lyst/gråt balayage.

Jeg har længe gerne ville have den grå farve i mit hår, og det tog mig også godt tre ture til frisøren med mindst 6 måneders pause imellem. På trods af utallige hårkure og olier kan den hårde hårfarvning efterhånden virkelig godt mærkes på mit hår og selvom jeg virkelig elskede den grå hårfarve (og den var rigtig god på instagram billeder) synes jeg at det var tide med noget forandring. Og måske var jeg egentlig også klar til at få min egen hårfarve igen.

Det har taget mig lidt tid at få taget mig sammen til at få det gjort noget ved mit hår fordi min trofaste frisør holdt op kort tid efter jeg fik det farvet lyst af hende sidst i februar, og jeg har en tendens til at knytte mig ret meget til min frisør. Siden da har jeg klippet mit hår selv, hvilket tydeligt kan ses da der hænger nogle totter som er længere end de andre hist og her, haha, ups...

Men så en dag kom jeg i tanke om at jeg egentlig var ret glad for den frisør jeg havde dengang jeg boede hjemme hos salonen "Loukita". Hun holdt dog op, hvilket også var grunden til jeg fandt en anden frisør. Men der er kommet nye frisører på den salon og jeg har følt mig ret modig på det sidste så jeg tænkte "nu gør jeg det" også ringede jeg ind og bestilte en tid.

Selvom det var noget af en forandring for mig var jeg stadig virkelig spændt på at få det farvet. Jeg ved at jeg ikke skal have det farvet lyst igen i frygt for at alt mit hår vil falde af, og derfor har det også været en lidt svær beslutning da jeg har været og stadig er glad for den lyse balayage.

Tanker jeg har når jeg er til frisøren

Mens jeg venter på at blive placeret i stolen føler jeg en tryghed for den velkendte salon. Selvom jeg ikke kendte de to nye frisører følte jeg mig straks velkommen og i godt selskab. Nu følte jeg mig endnu mere klar til at lade mit hårs "skæbne" i deres hænder. Imens jeg får en kop kaffe selvfølgelig.

Mens jeg får vasket hår går tankerne på om jeg mon skal sige noget. Der er lidt pinlig tavshed, og jeg kan ikke finde ud om jeg skal lukke øjne eller have dem åbne mens hun vasker mit hår. Det er jo rart at blive masseret i hovedbunden mens hun vasker det men tænk nu hvis jeg faldt i søvn?

Så jeg ligger der, åbner øjne, lukker dem igen, åbner øjne, lukker dem igen, nyder det, bliver lidt træt - skynder mig at åbne dem igen.

Min nye frisør begynder også på en smalltalk og vi ender faktisk med at få en rigtig god og sjov snak.

Efter hun har sat alt farven i håret sidder jeg og studere mig lidt i spejlet og tænker "hvad er det for en øgle der kigger tilbage på mig?"

Jeg hader og se mig selv med helt stramt siddende hår. Jeg toupere det normalt ret meget så jeg altid har puffy hår, så jeg har det specielt med at se mig selv på den måde. Til gengæld kan jeg sidde og glæde mig til resultatet, og jeg sad stadig med følelsen af at være så klar til at blive mørkhåret igen.

Min frisør har forstået hvordan jeg gerne vil have stylet mit hår. Hun sørger for at gøre det puffy og krølle det lige som jeg gerne vil have det. Jeg går ud af salonen med en rigtig god og meget tilfreds følelse.

Efter at have studeret det nye hår i spejlet derhjemme kan jeg godt se at farven er blevet ret mørkebrunt, næsten sort med røde undertoner, hvilket jeg ikke helt elsker men jeg ved at det nok skal fade efterhånden som jeg vasker det.

Tilvænning

Der er gået nogle dage, og jeg har vasket og stylet mit hår selv. Selvom der stadig skal noget tilvænning til er jeg blevet rigtig glad for farven og jeg synes mit hår ser sundere og fyldigere ud.

Jeg håber du fandt dette indlæg hyggeligt, sjovt og at det gav et indblik i hvad der sker oppe i knolden på en når man sidder hos frisøren.